Kyndby Kirke

Kyndby Kirke

Her finder du lidt informationer, statistik og historie om vores menighed og kirke i Kyndby.

Kyndby Kirke er bygget omkring 1125 samtidig med pastoratets anden kirke, Krogstrup Kirke. Det er en romansk kirke bygget af frådsten, der er forlænget ad to omgange: Omkring 1400 mod vest og omkring 1500 blev et langhuskor tilføjet mod øst. Kirken havde fra begyndelsen fladt loft, men omkring 1450 blev hvælvingerne indbygget. I nordmuren er et meget velbevaret romansk vindue samt to friser med kalkmalerier med scener fra Jesu og Marias liv. Det eneste billede, som stadig kan ses i fuld udstrækning forestiller Jomfru Marias død. Andre billeder viser Jesu gravlæggelse, englen ved den tomme grav og Himmelfarten. Kirkens tårn er unikt: Det er bygget i 1876 på det sted, hvor våbenhuset oprindelig lå, og tårnet er som en udvækst på sydsiden. På kirkens nordvæg hænger et krucifix af eg fra år 1375. Det blev genfundet på kirkens loft i 1945. Kirkens loft er også interessant, idet man her kan se dele af den øverste frise af kalkmalerier fra 1175 og 1450, som blev afskåret ved indbyggelse af hvælvene. Døbefonten i kirken er af sandsten og ca. fra år 1600. Epitafium i våbenhus (1770).

 

Du kan læse meget mere om Kyndby Kirke her:

Sogn.dk (økonomi og fakta om sognet)

LEX - Danmarks Nationalleksikon

Danmarks Kirke - Nationalmuseets store bogværk om danske kirker (1975)

Forfatteren H.P. Hansen (f. 1893) har skrevet flere bøger om livet i Kyndby og Krogstrup - se bibliotekets beholdning her

 Find os her

Kyndby Kirke

Hyggevej 33
Kyndby
3630 Jægerspris

Åbningstider

Mandag Lukket

Tirsdag - Søndag 08:00 - 14:00

Foto fra Kyndby Kirke

Fotograf: Kurt Verner Hansen
Klik på foto for forstørrelse